mandag den 20. april 2009

'Vindens skygge' af Carlos Ruiz Zafon

Meget spændende og medrivende fortælling om drengen Daniel, der som 10-årig får lov til at vælge en bog fra De Glemte Bøgers Kirkegård. Bogen - 'Vindens skygge' fascinerer ham i en grad der gør, at han indleder en årelang jagt på viden om bogens forfatter Julian Carax og hans liv. Men i 1950'ernes Spanien er det ikke ufarligt at rode op i fortiden, - og snart begynder det at blive farligt... Nogen har sat sig for at brænde og destruere alle Julian Carax' bøger.
Meget spændende og underholdende roman, tak til Søren for anbefalingen. - Selve idéen med en spændende bog i bogen minder iøvrigt mere om 'Nattog til Lissabon' end om 'Mr. Y's forbandelse' synes jeg. Sidstnævnte er mere overnaturlig, mens 'Nattog til Lissabon' er mere filosofisk end 'Vindens skygge'

2 kommentarer:

Søren sagde ...

Selvtak :-)

En af de ting som jeg også faldt for, var bogens uforbeholdne kærlighed til bøger, og så dens humor.

Dorte Tissot Hansen sagde ...

Ja det har du ret i! - Glæder mig til at læse mere af ham!