Handler om Romy Cole, der må så grueligt meget igennem, før hun endelig finder lykken; eller i hvert fald bliver mere afklaret med sig selv. Let læst dameroman; lidt som at se de der kærlighedsfilm, der starter kl. 22.00, som man fortryder bagefter at man brugte tid på...
Og så alligevel; der må jo være noget medrivende, siden jeg stort set ikke lægger sådan en bog fra mig, før den er læst; i løbet af et par aftner. Kan det kun skyldes irritation?
Nej, jeg kan ikke finde ud af, hvad jeg synes; på en måde irriterer den slags historier mig; de er lidt for forudsigelige, hurtigt læste, - måske er det det, som Emme kalder Matadormix-læsning; noget der ikke kræver noget af en. - Og det kan jo også være ganske rart at slappe af med...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar