fredag den 25. januar 2008

'Sofie' af Ole Frøstrup

Vi befinder os i 30'ernes Danmark; ude på landet. Bogens hovedperson Sofie er en stærk pige med ben i næsen. Vi følger hende fra hun er 12-13 år og ca 7 år frem. Hun er eneste datter af en skovhugger og vokset op i pagt med naturen, fjorden og jorden. P.g.a. en ulykke i barndommen har hun mistet det ene ben, og bruger træben.
Bogen starter med at den 18-19 årige Sofie bliver løsladt fra fængslet og bliver hentet af sin elskede Kristian. Det er naturligvis en drivkraft; at man gennem hele bogen spekulerer på, hvorfor hun havner i fængsel, - der er faktisk et par muligheder undervejs. Sofie har et ganske almindeligt ungdomsliv, da ulykkerne begynder at regne ned over hende, startende med moderens død.
Det er en barsk og trist skæbne, der venter Sofie...
Fortsættes i øvrigt i udgivelserne 'Kristian' og 'Mads'

Ingen kommentarer: