onsdag den 12. december 2007

Afgrundens rand af Christian Dorph og Simon Pasternak

Her kommer så en grund til IKKE at læse krimier. 'Afgrundens rand' er efter min mening deprimerende læsning. Vi skal diskutere den i Romanklubben næste mandag, men hvad i al verden skal man sige om sådan en bog? Der er pædofili, overgreb, svigt, omsorgssvigt, mord, nazister og agenter i overflod. Det virker som om, forfatterne absolut skal have alle de værste typer mennesker med i deres fortælling. Selv Larsens kærlighed til en netop løsladt kvinde virker på den baggrund grotesk, da han samtidig skal forestille at sørge over sin netop afdøde kone. For ikke at tale om politikvinden Anitas behandling af sønnen Jacob... Det er svært at finde et sympatisk menneske eller en rød tråd i denne bog.

Ingen kommentarer: