Amané vokser op alene med sin mor, der fortæller om en verden med romantik, sex og kærlighed. Men sådan er den virkelige verden ikke, hvilket Amané snart finder ud af. Hendes jævnaldrende har overvejende kærester af fiktiv art, nogle fra en tegneserie eller andre figurer. Man kan også have menneskeelskere, men det er bandlyst at gå i seng med sin egen mand; det er simpelthen incest at have sex med en fra sin familie. Børn undfanges ved kunstig befrugtning, alt andet er meget gammeldags. Amané savner nærheden, men væmmes også ved den. Hun og hendes mand Saku flytter til forsøgsbyen Chiba, hvor stedets børnlinger kalder alle voksne for mor. Alt styres ned i den mindste detalje, og når man er en del af et vanvid, kan man ikke selv se det. Man tror at det er det normale.
Eksperimenterende tankegang, der fører til ekstremer. Velskrevet men måske lige i overkanten for mig...
'En svindende verden' af Sayaka Murata. Grif 2025, 236 sider