'I mit hus' af Maria Hesselager

Romanen fortælles af tre kvinder: Ruth, Annie og Felia. Handlingen kredser om deres forhold til de to brødre Eli og Boris. Ruth har lejet et hus på en tange. Et hus som tilhører brødrene. Ruth forsvinder og senere bor forfatteren Annie i det samme hus. Hun skriver på en spionroman og er nysgerrig på de to brødre og Elis hustru Felia, som vikles ind i hendes historie. Tidligere var Felia Boris' pige, men Eli er en mand, der altid får det han vil have. Eli og Boris er vinbønder og spørgsmålet er om Annie kan overtage Ruths plads i deres liv. Og om hun selv kan finde en måde at være i verden på.
Og hvad er sandheden om Ruths forsvinden? Både Eli og Felia har et andet syn på den sag end forfatteren Annie.
Det er en ret fascinerende fortælling, som ikke er helt let at holde styr på. Især balancen mellem de to brødre: Den udadvendte lillebror Eli, og den mere tilbageholdende storebror Boris er fint beskrevet. Felia fortæller til Annie, der fortæller til læseren. Ruth optræder egentligt kun lige i starten, hvilket gør at man efter endt læsning med fordel lige kan læse det første afsnit igen.
Romanen er valgt til deltagelse i DR Romanklubben 2026-2027.

'I mit hus' af Maria Hesselager. Gutkind 2026, 200 sider.

'Gileads døtre' af Margaret Atwood

 35 år efter den ikoniske 'Tjenerindens fortælling' udgav Margaret Atwood en fortsættelse til de mange, der gerne ville vide, hvordan det senere gik i Gilead.
Romanen har tre fortællere; Tante Lydia, - der viser sig at have en lidt anden rolle, end hun havde i den forrige bog, pigen Agnes, der vokser op hos en kommandant og hans hustru Tabitha og en canadisk pige, der som teenager finder ud af, at hun er en helt anden, end hun havde troet. De tre kvinders fortællinger væves sammen til en spændende og medrivende historie om kvindernes modstandskamp i og udenfor Gilead. Ekstremt undertrykkende samfund kan ændres, selv om det kræver store ofre.
En roman, der var svær at lægge fra sig!

'Gileads døtre' af Margaret Atwood. Lindhardt og Ringhof 2019, 432 sider

'Bag litiumbjergene: om grønne løgne og mørke håb' af Theis Ørntoft

Forfatteren sætter fokus på menneskets fortrængninger og på alle de historier, vi fortæller os selv. Det er en ret dyster og deprimerende bog. Hvad er det politikere og embedsmænd taler om, når de taler om grøn omstilling? Hvis man kigger på de nøgne tal, så findes der ingen grøn omstilling, selv om det er en historie vi gerne vil fortælle os selv. Vores el-biler er ikke en del af en grøn omstilling, men snarere en del af en historie vi fortæller os selv om, hvordan vi er i gang med at omstille os til en mere bæredygtig livsstil. Men fakta er (måske?) at vores civilisation simpelthen ikke er bæredygtig. I hvert fald ikke, når vi er såd mange mennesker, som vi efterhånden er. Kan vi finde ind til kernen af hvad det vil sige at leve? Kan vi leve på en anden måde? Med stor sandsynlighed er svaret nej.
Jeg har lidt svært ved at se det mørke håb, men de grønne løgne er ret lette at få øje på. Det er bare virkelig svært at se, hvad vi kan gøre ved det. Så velskrevet, men også ret deprimerende læsning.

'Bag litiumbjergene: om grønne løgne og mørkt håb' af Theis Ørntoft. Gyldendal 2026, 106 sider

'Hvordan har du det, mormor?' af Sascha Strange

En letlæst fin lille kortroman om Helene, der er sygemeldt med stress. Hun drikker kaffe med sin mormor hver søndag, - det er ca. hvad hun kan overskue i øjeblikket. Men det er svært for mormor at forstå at Helene er syg; så syg at hun ikke kan gå på arbejde. For Helene er det lettere at spørge ind til mormor end det er at tale om sig selv. Hun har et anstrengt forhold til sin mor; det er næsten som om, der er en skjult magtkamp mellem de tre kvinder. Helene begynder hos en psykolog og får det langsomt bedre.

'Hvordan har du det, mormor?' af Sascha Strange. Snepryd 2026, 103 sider

'Lillemor' af Karin Michaëlis

 En barsk omgang, denne brevroman, der udkom i 1902. Om Marthe - også kaldet Lillemor, fordi det primært er hende, der tager sig af sine to små søstre. Hun lever i et ukærligt hjem og giftes bort mens hun stadig er så ung, at hun egentligt helst vil lege med dukker. Hendes mand lægen Kasper Fangel er tre gange så gammel som hun og enkemand. Han bor ude på heden, hvor den unge Marthe er meget ensom og føler, at hun gør alt forkert. Hele skylden lægger hun på sig selv; sådan er hun opdraget og alligevel kan man læse hvor ulykkelig hun er. Slutningen er hjerteskærende, og jeg må indrømme, at jeg ikke kunne andet end at fælde en tåre for den stakkels Marthe. Men i stedet for sorg burde man nok føle vrede. Er vrede en stærkere følelse? I hvert fald måske en mere handlekraftig følelse. Børneægteskaber finder stadig sted rundt omkring i verden.

'Lillemor' af Karin Michaëlis. Lindhardt & Ringhof 2016, 102 sider.

'Nogen der kender nogen' af Laura Ringo

 På forsiden står der boligerindringer, og det undrer mig lidt at denne bog er havnet mellem romanerne på biblioteket. Men uanset hvad, så er det en velskrevet beretning om en ung kvindes boliggenvordigheder. Laura har boet virkelig mange steder; hos venner, veninder, kærester og til fremleje. I campingvogn og på værelser stillet til rådighed af de højskoler, hvor hun har undervist.
Med udgangspunkt i barndomshjemmet på Falster fortæller hun om sin boligrejse og retter en hård kritik af boligmarkedet, der gør det nærmest umuligt for unge at finde et sted at bo i fx København, medmindre de kender nogen, der kender nogen. Og som hun siger; det er ikke fordi hun er specielt fan af København; men de mennesker, hun elsker, bor i København. Det er en vigtig pointe; at man gerne vil bo tæt på folk, som man elsker. Selv om det jo som oftest er uddannelsesmuligheder og længslen efter noget nyt - eventyret - der lokker i storbyerne. Vel også derfor at en del af de unge; når de først har fået familie og børn - flytter tilbage til provinsen. - Og det er der brug for!

'Nogen der kender nogen' af Laura Ringo. Alpha 2026, 274 sider 

'Samtaler med min datter om økonomi: en kort historie om kapitalisme' af Yanis Varoufakis

 Om økonomi, økonomisk historie og kapitalisme. Let tilgængelig og interessant. Det jeg hæftede mig mest ved var den måde han beskriver forskellen på et helt samfunds økonomi i forhold til en almindelig husholdnings økonomi. Pointen er, at hvor det for en almindelig husholdning gælder om ikke at bruge flere penge end du tjener, så kan det godt se anderledes ud for et samfund. Hvis et samfund låner til at sætte gang i fx anlægsarbejder, der derved modvirker arbejdsløshed og krise, så kan der være en god samfundsøkonomisk idé i det. - Selv om der i princippet bruges penge, som man ikke har endnu; som en slags investering. 

'Samtaler med min datter om økonomi: en kort historie om kapitalisme' af Yanis Varoufakis. KLIM 2019, 208 sider