'Et menneske som Eva' af Mirian Due

Novellesamling. Alle novellerne har et kvindenavn som overskrift. Alle handler de om kvinder: Om venskaber, hverdagsliv og særlige begivenheder, unge og gamle kvinder. At være nybagt mor, at være gammel og på plejehjem, kvinder betragtet udefra og indefra. Den mest tankevækkende - for mig - er novellen om Eva, der har noget næsten kafkask over sig. Eva har gjort alt, hvad hun er blevet bedt om, og alligevel er hun faret vild i sit liv og sin hverdag, der synes fuld at selvmodsigelser og dilemmaer. Fx at vi ikke skal stole på elektriciteten og sørge for at sikre os i tilfælde af nedbrud, og det i en verden, hvor alt, hvad vi ellers foretager os, er totalt afhængigt af elektricitet. En sprogligt stærk og vedkommende novellesamling, der kan anbefales!

'Et menneske som Eva' af Mirian Due. Kronstork 2026, 163 sider

'Endelig! Lykken. Om mit forsøg, i 2022, på at udholde smerten ved tidens rasen' af Dag Solstad

Fin lille roman, der fortæller om forfatterens barndom i Sandefjord. Om tiden lige op til hans fars død, hvor han var 11 år og havde indset, at han var kommunist - en erkendelse, som han ikke kunne fortælle sin far om. Disse forskellige spredte barndomserindringer leder frem til en overvejelse om hvorvidt forfatteren her mange år efter kan stole på sin hukommelse. Han husker gradvist begivenheder, som han egentligt havde fortrængt; drillerierne i skolegården, sin egen rolle og stillingtagen i penible situationer, den elskede storebrors distancerede forhold til familien, der aldrig blev den samme efter farens tidlige død.
En velskrevet fin selvbiografisk fortælling.

'Endelig! Lykken. : Om mit forsøg, i 2022, på at udholde smerten ved tidens rasen' af Dag Solstad. Gyldendal 2026, 108 sider

'Tysktime' af Siegfried Lenz

 Jeg er startet i en læseklub! - Ikke en læseklub, hvor jeg selv sidder med som bibliotekar, hvilket ellers er det, jeg har mest erfaring med, men en, hvor jeg er almindelig deltager, - og hvor vi kun er fire medlemmer. Den første bog, vi har læst, er 'Tysktime' af Siegfried Lenz, som vi diskuterede på vores første møde i sidste uge.
Det var ikke en roman, der umiddelbart fangede mig, så lige i starten tænkte jeg, at det godt kunne blive en tung omgang. Jeg blev aldrig grebet på den måde, at jeg ikke kunne lægge den fra mig, men til gengæld på den måde, hvor man læser et stykke igen, fordi der er noget på spil og noget at tænke over.
Siggi sidder i ungdomsfængsel og har fået en opgave; han skal skrive en stil om 'pligtens glæder'. Og det er et emne han har meget at sige om. Han ser tilbage på sin barndom under krigen, hvor hans far - politibetjenten i en fiktiv nordtysk landsby - skal opretholde ro og orden. Landsbyen huser også en kendt maler, som faren har kendt siden de begge var børn. Ja maleren har endda engang reddet hans liv. Nu kommer der bud fra Berlin med et malerforbud mod malerens arbejde, som betjenten skal opretholde, hvilket han gør meget nidkært.
Det er en roman om barnets loyalitet, og om barnets loyalitetskrise; skal han følge sin far eller maleren, som han beundrer? Desuden handler det i høj grad om det at gøre sin pligt. Kan alle handlinger undskyldes med, at man bare gjorde sin pligt? - På den måde bliver romanen, der udkom i 1968, også et opgør med 2. Verdenskrig; et dokument fra de unge tyskere til de gamle.
Vi havde en meget givende samtale om romanen i Beldringe.

'Tysktime' af Siegfried Lenz. Valdemar 2015, 437 sider.

'Habitat' af Theis Ørntoft

Selvbiografisk roman, som følger forfatteren i den den periode, hvor han skrev romanen 'Jordisk'. Theis er lige kommet ud af et forhold, han har købt et hus på Møn, og nu er det meningen, at han skal skrive sin næste roman. Men alt går ikke helt glat. Der er en del forskellige problemer med huset, men det er småting i forhold til de psykiske udfordringer. Theis genoplever brudstykker af sin barndom og ungdom: En voldsom ulykke da han var teenager, den første store forelskelse, følelsen af svigt, da kærligheden ikke holder. Han sidder længe oppe om natten, ser porno, - som han nærmest bliver afhængig af - og har problemer med at komme i gang med skriverierne. I en lang periode forfølger han et forkert spor, som han til sidst kasserer.
Jeg må indrømme, at jeg gav op første gang, jeg startede på bogen. Måske var det pornofascinationen, det lidt navlepillende projekt om den stakkels yngre mand i 30'erne, der ikke kunne finde ud af sit liv, som jeg ikke helt orkede på det tidspunkt. Men nu blev romanen valgt til årets DR Romanklub, som jeg bestyrer på Guldborgsund-bibliotekerne. Vi skal diskutere den i den kommende uge, og jeg er glad for, at den fik en chance mere. For det er en virkelig velskrevet selvbiografisk roman, der især giver et fint billede af den besværlige skriveproces, angstanfaldene, de vanskelige relationer til andre og ikke mindst - hvordan det lykkes for Theis at komme igennem en vanskelig periode i sit liv. Så der er masser af håb og gode vibes i slutningen, men også en stor sårbarhed. Hatten af for det. 

'Habitat' af Theis Ørntoft. Gyldendal 2025, 578 sider

'Hjemhav' af Tine Frank

Katrine har store problemer. Hun er blevet forladt, hendes teenagedatter vil hellere være hos sin far og hans nye kæreste eller sammen med sine venner. Kroppen og sindet er i opløsning og hun mister kontrollen. Det er umuligt for hende at tabe sig, og hun føler sig forrådt af sin egen krop.
Katrine søger tryghed online; i Homeland kan hun selv designe, hvem hun vil være, hvordan hun vil se ud og hvad hun vil opleve. Men kan det lade sig gøre at flygte fra sig selv?
Det er en lille samfundskritisk bog, der sætter spørgsmålstegn ved alle de krav kvinder stiller til sig selv - eller føler at samfundet omkring dem stiller især i forhold til kropsidealer og udseende.  

'Hjemhav' af Tine Frank. Rebel With A Cause 2025, 88 sider

'Vi er kortvarigt smukke her på jorden' af Ocean Vuong

Romanen er skrevet som et langt brev fra en søn til en mor, der ikke kan læse. Sønnen bliver kaldt 'Lille hund'; det er en slags beskyttelse mod onde ånder. Lille hund reflekterer over sin egen barndom som immigrant, enebarn og homoseksuel i USA. Han bor sammen med sin mor og sin mormor, der begge har deres egne problemer at slås med. Bedstemor Lan døjer med eftervirkninger efter krigen og formår ikke altid at beskytte drengen mod sin mors voldsomme temperament. Også familiens fortid i Vietnam og kvindernes vilkår der beskrives, så man forstår hvad det er de kommer fra.
Det er et barskt miljø, som Lille Hund vokser op i, men på trods af vold og racisme er der alligevel en stor kærlighed mellem mor og søn, som er rørende - men også fortvivlende på en eller anden måde. Håbløsheden kom til at fylde lidt for meget for mig...  

'Vi er kortvarigt smukke her på jorden' af Ocean Vuong. C&K Forlag 2020, 276 sider.

'Kanelbutikkerne' af Bruno Schulz

Kanelbutikkerne består af en række fortællinger fra en dagligdag i en lille polsk by. Drengen Jozef fortæller, men det er familiens far, der er omdrejningspunkt for mange af historierne. Der er noget magisk fantastisk over sproget, noget drømmende uvirkeligt over den lille families hverdag, som ellers let kunne tolkes tragisk. Familiens tjenestepige Adela er farens modpunkt; hun sørger for regler og struktur. Faren derimod skrumper ind og bliver til en kakkerlak, eller han holder fugle i massevis på loftet. Der er også beskrivelser af at fare vild i sin egen by; om gader der pludselig ændrer karakter og udseende. De forskellige kapitler kan for så vidt godt læses som selvstændige historier og flere af dem vil være velegnede til guidet fælleslæsning. Der sker næsten altid et eller andet mystisk, som man ikke helt forstår. 
Spændende udgivelse, men også lidt svær at læse og det snirklede sprog gør det ikke nemmere. Kanelbutikkerne blev udgivet i 1934 og regnes for forfatterens hovedværk - og i det hele taget et hovedværk i polsk litteratur. Bruno Schulz var jøde og blev dræbt af nazisterne i 1942. 

'Kanelbutikkerne' af Bruno Schulz. Turbine 2025, 181 sider