Dette er vel ikke som sådan en roman, men præcis det som titlen meget præcist beskriver: Noter om sorg. Forfatteren har mistet sin elskede far og forsøger via det skrevne sprog at komme overens med sorgen og savnet. Her er meget at spejle sig i for den sørgende. Fx et rammende afsnit om det at modtage kondolencer, - hvilket virkelig kan være krævende. Som forfatteren skriver; folk mener det jo godt, men hun kan næsten ikke holde det ud. Og hun indser, at hun også altid selv har sagt ligegyldige ting til mennesker i sorg, - fordi der ikke er noget meningsfuldt at sige. Sproget har svært ved at slå til. På sin egen måde afsøger hun sin sorg sprogligt. Hvordan kommer den til udtryk? Hvordan kan hun bruge sproget til at formidle sine følelser? Og hvor må hun give fortabt?
En stærk og velskrevet lille bog om at miste et menneske, som man ikke kan forestille sig sit liv uden.
'Noter om sorg' af Chimamanda Ngozi Adichie. Politikens Forlag 2021, 96 sider.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar