Tv værten Blaise føler sig presset på flere fronter: På arbejdet lurer en yngre model på at overtage hendes job, og på hjemmefronten står hun pludselig med ansvaret for sin blinde datter, som hun ellers altid har overladt til andre for at få tid til karrieren. Sammen med datteren Salima flytter også hendes hjælper den flotte og tiltalende Simon ind i Blaises lejlighed, som hun ellers er vant til at have for sig selv. Modvilligt forelsker Blaise sig i Simon, der på mange måder er den perfekte mand for hende, bortset fra at han er 15 år yngre og ikke helt kommet fri af sit sidste forhold endnu.
At Danielle Steel har så mange læsere må skyldes at hendes bøger har et vist drive, - et problem, som man kan være sikker på finder sin løsning. Eller hvad? Tidligere ville jeg have sagt at den uforpligtende underholdning også har værdi i sig selv, men dette er faktisk ikke engang rigtig underholdende. Måske fordi det sprogligt er virkelig dårligt: Forklaringer og gentagelser i et væk; alt skæres ud i pap for læseren og personerne har ingen nuancer. Generelt vil jeg sige til alle der læser: I fortjener at bruge jeres tid på noget bedre end dette!
'Et perfekt liv' af Danielle Steel. Lindhardt & Ringhof 2015, 296 sider.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar