Susan og hendes mand Laban og deres tvillinger Harald og Thit er blevet kaldt hjem fra Indien, for at deltage i nogle afhøringer. Susan har nemlig et helt specielt talent for at få folk til at være oprigtige og fortælle sandheden. Et talent, der forstærkes af Laban, da han har noget af den samme effekt på andre mennesker. - Et talent, der kan være en stor styrke, men som også kan misbruges. Men inden de rigtig kommer igang med arbejdet, der primært handler om at finde ud af hvem Fremtidskommisionen er, forsøger en mand at myrde Susan og Harald. Flere af de mennesker Susan skal interviewe bliver fundet dræbt og handlingen tager fart. Bliver Susans effekt på andre misbrugt? I øvrigt er det hele lidt kompliceret og jeg skal ikke afsløre mere her. Spændende velskrevet bog, lidt svær at holde styr på, men bestemt værd at læse!
'Effekten af Susan' af Peter Høeg. Rosinante 2014, 330 sider.
'Effekten af Susan' af Peter Høeg. Rosinante 2014, 330 sider.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar