torsdag den 10. december 2009
'Højtlæseren' af Bernhard Schlink
Dette er en lille perle! En klassiker! En fint og følsomt fortalt kærlighedshistorie mellem teenageren Michael og den voksne kvinde Hanna. Samtidig en etisk diskussion. Hanna er analfabet og Michael læser højt for hende. Han opdager først analfabetismen mange år senere, hvor Hanna står under anklage for som vogterske i en KZ-lejr at have forvoldt en masse kvinders død. Kvinder som hun reelt havde mulighed for at frelse. Michael overværer som ung jurastuderende retsagen mod Hanna. Han taler om bedøvelsen; den store bedøvelse, der rammer os alle, der gør at vi kan blive trætte og ligegyldige af at høre om drab og overgreb. Måske netop mængden af drab og overgreb bedøver os. - Vi kender det selv; orker ikke at høre mere om vold i TV-avisen, til sidst holder vi helt op med at lukke op for det. - Og hvis ikke vi holdt op, ville vi miste enhver medmenneskelig følelse, fordi vores sind ikke kan kapere al den lidelse uden at blive bedøvet og berøvet evnen til at føle. Hvordan kan man ellers overleve som menneske? Hvordan overlever Hanna... Og Michael der føler sig skyldig over at elske et menneske som Hanna?
Etiketter:
2. Verdenskrig,
etiske dilemmaer,
kærlighed
lørdag den 28. november 2009
'Bridge House' af Marcia Willett
Hester - en gammel dame på Bridge House ser tilbage på begivenheder under og efter 2. Verdenskrig, hvor hendes bror Edward kom hjem fra krigen og opdagede at hans bedste ven Michael havde et forhold til hans kone Ellinor. Michaels barnebarn den unge Jonah kommer på besøg sammen med Hesters guddatter Cleo og søger efter svar på de mange ubesvarede spørgsmål. Hans mor Lucy har aldrig villet tale om krigen og tiden på Bridge House...
Der sker lidt for lidt og det er en langsom og ret forudsigelig, ikke helt troværdig familiehistorie. På sin egen måde meget hyggelig, hvis man er til den slags, men måske lidt for engelsk?...
Der sker lidt for lidt og det er en langsom og ret forudsigelig, ikke helt troværdig familiehistorie. På sin egen måde meget hyggelig, hvis man er til den slags, men måske lidt for engelsk?...
Etiketter:
England,
familie,
slægtsroman
'Englens spil' af Carlos Ruiz Zafon
Uha, det er over en måned siden jeg blev færdig med denne, jeg har bare ikke fået skrevet om den.. - Måske fordi den var lidt af en skuffelse. Jeg syntes bedre om forfatterens forrige bog 'Vindens skygge' Der er alt for mange ubesvarede spørgsmål i denne bog, det hænger ikke rigtig sammen. Uden at afsløre for meget, så venter og venter man på en sammenhæng, en rød tråd, der aldrig rigtig viser sig. - Eller også er der noget jeg ikke har forstået i den?
Handlingen udspiller sig i 1920'ernes Barcelona. David er forfatter til en række kriminalhistorier, og en dag kontaktes han af en forlægger A. Corelli, der vil have ham til at skrive en bog, der skal være grundlag for en ny religion; en folkeforførende bog. Corelli vil betale en fyrstelig sum og samtidig redde David fra en dødstruende sygdom?..
I huset, hvor David bor, har der tidligere boet en anden forfatter, som David får mistanke om, også har haft kontakt til Corelli. I sit forsøg på at opklare hvem der er hvem og hvordan fortiden hænger sammen med nutiden møder han mange forskellige mennesker, og en række mistænkelige dødsfald følger i Davids kølvand..
For mig er problemet som sagt at trådene aldrig rigtig reddes ud...
Handlingen udspiller sig i 1920'ernes Barcelona. David er forfatter til en række kriminalhistorier, og en dag kontaktes han af en forlægger A. Corelli, der vil have ham til at skrive en bog, der skal være grundlag for en ny religion; en folkeforførende bog. Corelli vil betale en fyrstelig sum og samtidig redde David fra en dødstruende sygdom?..
I huset, hvor David bor, har der tidligere boet en anden forfatter, som David får mistanke om, også har haft kontakt til Corelli. I sit forsøg på at opklare hvem der er hvem og hvordan fortiden hænger sammen med nutiden møder han mange forskellige mennesker, og en række mistænkelige dødsfald følger i Davids kølvand..
For mig er problemet som sagt at trådene aldrig rigtig reddes ud...
Etiketter:
1920-1930,
Barcelona,
forfattere,
mystik,
Spanien
torsdag den 26. november 2009
'Harry Potter og fangen fra Azkaban' af J. K. Rowling
En farlig fange Sirius Black er undsluppet fra Azkaban, og det frygtes at han er ude efter Harry Potter, da det var ham der i sin tid forrådte Harrys forældre. Hermione har travlt med sine mange studier og Harry har problemer med Dementorerne; Azkabans vagter, der overvåger Hogwarts. Rons rotte trives ikke rigtig og er hele tiden i fare for at blive angrebet af Hermiones kat Skævben. - Men som altid er ikke alting hvad det ser ud til at være... Endnu en spændende fortælling om Harry Potter.
torsdag den 12. november 2009
'Mordet på Halland' af Pia Juul
Lidt mærkelig bog om en forfatter, hvis mand bliver skudt udenfor deres gadedør en tidlig morgen. Har hun mon selv på en eller anden måde dræbt ham? - Det tror man nu ikke som læser, men det er forfatteren lige ved at komme til at tro. - Hendes reaktion på drabet er i det hele taget lidt mærkelig, men sådan er det vel at være i chok. Hun kysser naboen, går ud for at danse og drikker sig fuld. Hun opsøges af ex-manden og af sin datter, som hun ikke har set i mange år. Og efterhånden finder hun ud af, at hun måske slet ikke kendte Halland; han viser sig at have en niece, hun aldrig har hørt om, osv...
Lidt mere mærkelig end egentlig god...
Lidt mere mærkelig end egentlig god...
'Libri de Luca' af Mikkel Birkegaard
Den succesfulde forsvarsadvokat Jon Campelli arver boghandlen Libri de Luca. Han har ikke set sin far Luca i mange år, og regnede ikke med at arve ham. Nu bliver han nødt til at genopfriske smertelige minder, men der sker hurtigt ting og sager, der gør at han må revidere sit syn på sin far og hele sin fortid. Faderens mangeårige assistent Iversen indvier ham i en helt ny verden, hvor det at læse højt får en ny og magtfuld betydning, og snart er han på jagt efter en mystisk organisation, der slog begge hans forældre ihjel. Han får hjælp af Katarina, der er dyslektiker og har hjulpet til i boghandlen. Hvis man accepterer det noget fantasifulde grundlag for historien; at læsning kan slå ihjel, så er det en spændende og underholdende historie.
tirsdag den 10. november 2009
'Brick Lane' af Monica Ali
Nasneem bliver gift og kommer til England som ganske ung. Hun bruger det meste af tiden på at vente og læse breve fra søsteren Hasina, der er stukket af hjemmefra tilbage i Bangladesh. Årene går og egentlig integration kan man vel ikke tale om her, men det er et stærkt kvindeportræt; ja måske endda bydelsportræt. Lidt langsomt fremadskridende måske... Nasneem indleder et forhold til Karim - i ren kedsomhed forekommer det en, men da hendes mand vil tilbage til Bangladesh må hun træffe en beslutning, både for sig selv og for sine to døtre.
Etiketter:
England,
familie,
indvandrere,
kvinder
Abonner på:
Opslag (Atom)