'Dødsbo' af Inger Smærup Sørensen

 En "mellem linjerne" roman. En unavngiven kvindelig hovedperson har købt et dødsbo i en lille by og flytter direkte ind i et andet menneskes liv. - Kan man overhovedet det? Den tidligere ejer Elly kommer vi som læsere næsten tættere på end vi gør på vores hovedperson. Vi følger med rundt i huset, når vores hovedperson tænker sig frem til, hvordan Ellys liv må have været, gennem hendes møblement, indbo, tapet, køkkenredskaber m.m. Man fornemmer at hun har brug for at rette fokus bort fra sig selv, eller måske fra 'Styrelsen', der ind imellem optræder i hendes tanker.
To kvinder fra landsbyen, der begge på hver deres måde er lidt udenfor, kommer på besøg og bidrager med deres viden om Elly: Tilflytteren Kamma, der er lidt for meget og Nanna der kender alle de gamle familier i området og har styr på deres indbyrdes relationer uden rigtig at være i stand til at skabe sig en plads i hierarkiet. Kamma er i gang med at planlægge en træplantningsdag, som hun inddrager de andre i: Hun vil gerne gøre noget for fællesskabet og for klimaet.
Måske fattede jeg ikke helt de dybere lag, men jeg synes faktisk, at den var lidt kedelig. Men jeg kan høre, at flere af mine kollegaer er meget begejstrede.

'Dødsbo' af Inger Smærup Sørensen. Grif 2024, 208 sider.

'Hundrede børn' af Fine Gråbøl

Karl er elleve år og går i sjette klasse på en ambitiøs sangskole i København. Året er 2003, det er en tid, hvor mobiltelefonerne endnu ikke er alle mands eje. For Karl er det relationen med vennerne Theo og Hüseyin, der fylder, mens forældrene befinder sig helt ude i periferien. De tre drenge nærmer sig den alder, hvor deres stemme risikerer at gå i overgang. Når det sker, så forvises man til brummerkoret i kælderen. Karl har ikke lyst til at skilles fra sine venner, men Hüseyin er lidt ældre, og skal måske snart videre. Noget af det nye er også pigerne Anna og Isa, der inviterer drengene til at mødes på toilettet i frikvarteret. Et eller andet er helt skævt i børnenes liv. I hvert fald er skolen begyndt at hælde til den ene side, så man ikke længere kan have et glas stående på sit bord; man fornemmer at et oprør måske er på vej? - Det kommer også frem under en kortur, hvor Karl har en helt speciel oplevelse.
Romanen trækker på noget magisk realisme på den ret fede måde, det var en fin og rørende læseoplevelse, der giver lidt at tænke over i forhold til børn, udvikling, krav og forventninger i tiden lige mellem barndom og ungdom. 
Jeg hørte Fine Gråbøl tale om bogen på Præstø Litteraturfestival i juni, - spændende!

'Hundrede børn' af Fine Gråbøl. Gads Forlag 2024, 160 sider