onsdag den 24. juli 2013

'De glemte minders kort' af Kim Fay

Da Irene Blum i 1925 bliver forbigået i forbindelse med besættelsen af stillingen som chef for det museum, som hun har knoklet for i 10, år kaster hun sig ud i jagten på khmerernes historie, der angiveligt skulle være nedskrevet på ti hemmelige skriftruller af kobber. Det er hendes mæcen den aldrende Simon, der var en god ven af hendes far, der opfordrer hende til at starte skattejagten, for på den måde måske at vinde anerkendelse nok til en direktørstilling. Irene rejser først til Shanghai, for at opsøge Simone, der er ekspert i Cambodias historie. Sammen tager de videre til Saigon og langt ind i Cambodias jungle. Med på ekspeditionen kommer hen af vejen flere ledsagere, som Irene muligvis ikke kan stole på: Ud over den revolutionære Simone drejer det sig om den tiltrækkende Marc og Simones barndomskæreste forskeren Louis. De har hver især deres egne grunde til at ville have fat i skriftrullerne, så hvad vil der ske, når og hvis det lykkes for dem at finde frem til ekspeditionens mål? Undervejs konfronteres Irene også med sin egen fortid og med sine forældres historie, der også knytter sig til Cambodia.
Spændingsroman ala Indiana Jones, uden dog at blive helt så spændende. Sproget er ret malerisk og beskrivende, - bærer måske præg af at forfatteren er amerikansk. Hun debuterer med denne roman, der i øvrigt blev indstillet til Edgar Award Best First Novel.

De glemte minders kort' af Kim Fay. Bazar 2013, 409 sider.

1 kommentar:

Leila J sagde ...

Har lige læste de allerførste sider i udsnit på Bogbidder.dk. Tyder desværre på dårlig oversættelse fra engelsk. Penknife er oversat til penkniv, og ikke til det korrekte og ret almindelige ord, lommekniv.
Øv bøv...