Kath, der fortæller historien, ser tilbage på sin barndom, som hun tilbragte på Hailsham, der beskrives som en slags kostskole/børnehjem. Kath er plejer, hun kører rundt og tager sig af donorer. Forholdet til vennerne; den lidt specielle Tommy, som hun vel elskede og den dominerende veninde Ruth er i centrum i barndomserindringerne. Børnene går i skole, de skal være kreative, men hvorfor? Hvad er meningen med livet? For børnene på Hailsham er meningen ligetil men uhyggelig. De er frembragt for at fungere som donorer for mennesker i den virkelige verden. Efter et vis antal donationer er det slut.. Ikke at de dør; kun et levende "rigtigt" menneske kan dø, nej de "afslutter"
Alligevel er det en i høj grad menneskelig historie, vi her præsenteres for. Velskrevet og foruroligende. Den tager fat på noget helt centralt; hvad er det at være et menneske?
Gennem hele handlingen synes jeg, at man venter på noget; et oprør, en reaktion, et modtræk, en "vi-finder-os-ikke-i-det" reaktion. For hvorfor finder de sig i deres skæbne? Fordi de er opdraget til det? - Eller? - Det glæder jeg mig til at diskutere med læsekredsen næste mandag.
'Slip mig aldrig' af Kazuo Ishiguro. Gyldendal 2005, 287 sider.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar