'Åndernes labyrint' af Carlos Ruiz Zafon

Denne roman er fjerde og afsluttende del af serien om 'De glemte bøgers kirkegård' - en fantastisk læseoplevelse, der starter med "Vindens skygge".
Hovedpersonen er den unge kvinde Alicia Gris, der mere eller mindre mod sin vilje arbejder for Leandro, der har taget sig af hende siden hun som barn mistede sin familie. Leandro udfører bl.a. efterforskningsopgaver for det hemmelige politi. Nu er indenrigsminister Valls forsvundet og sammen med politimanden Vargas bliver Alicia sat på sagen. I ministerens skrivebord finder Alicia en sort bog, har den mon noget med sagen at gøre? Ministeren har også modtaget trusselsbreve og har en fortid som fængselsdirektør, så der er spor nok at følge op på. En af dem fører Alicia til Barcelona, hvor hun konfronteres med sin egen fortid. Hun møder naturligvis også Daniel Sempere, Fermin og deres venner. Lidt efter lidt samles trådene, - ikke bare fra denne bog, men fra hele serien. - På en måde så man bare får lyst til at starte forfra igen.
Spansk historisk spænding når det er allerbedst! Kan anbefales, men start med "Vindens skygge". Umiddelbart synes jeg at nr. to i serien; "Englens spil" er den svageste af de fire bøger, men den giver klart mere mening, når man har fået hele serien med.

'Åndernes labyrint' af Carlos Ruiz Zafon. Lindhardt og Ringhof 2018, 913 sider

'Sol og salt' af Ellen Strandgaard

Den midaldrende Maren er hovedpersonen i denne bog. Hendes tvillingesøster Birthe har lige fået kræft, - en sygdom som Maren også tidligere har været ramt af, og som deres mor døde af. Maren og Birthe har et kompliceret forhold til hinanden. Maren føler at moderen gjorde forskel på dem og altid gav Birthe nogle andre muligheder. Også i forhold til Marens voksne datter Lillian er der en vis konkurrence mellem de to søstre; Maren mistænker i hvert fald Birthe for at have mere kontakt til Lillian end hun selv har, hvilket er en sorg for hende.
Maren arbejder som fysioterapeut med at lindre smerter. Gennem hendes arbejde hører vi også om flere af hendes patienter og deres sygdomsforløb.
Det er er fortælling, der springer meget frem og tilbage i tid uden altid at angive, hvor læseren nu befinder sig. Men bortset fra det, giver romanen et fint socialrealistisk hverdagsbillede af en kvindes grublen over forholdet til sin mor, søster og datter, - samt en hel del sygehistorier..

'Sol og salt' af Ellen Strandgaard. Attika 2018. 202 sider.

'Papmaché-reglen - og andre glimrende leveregler fra livets lovsamling' af Hella Joof

På en morsom og underholdende facon sætter Hella Joof fokus på hverdagens små fortrædeligheder og sætter en streg under, at det gælder om at finde glæden ved de små ting, fejre sine succeser, samt at være overbærende og tålmodige med hinanden. Fx skal man huske på, at der sandsynligvis ikke er nogen man vil bytte sit liv med. Man vil godt låne lidt her og der, men hvis man skulle bytte det hele ud, så vil de fleste sige nej tak. Hvor heldigt at vi så faktisk har det liv vi helst vil have...

'Papmaché-reglen' af Hella Joof. Gyldendal 2016, 202 sider.

'Fortidens fodspor' af Hanne Bistrup

Denne roman er tredje og sidste del af en trilogi, der startede med 'Drømmen om den danske prins'. I den første bog var der fokus på Johannes og hans ægteskab med Polly. I denne del af fortællingen er Stine og Johannes blevet gift, og Stine går hjemme og passer deres lille datter Joanna. Stine er glad for Joanna og rollen som husmor, men forholdet til Johannes, der jo er meget ældre, kunne være bedre. Han engagerer sig ikke så meget i sin nye familie, som Stine kunne ønske sig, og er tydeligt præget af den tunge baggage, som han har med sig. Stines søskende og forældre, som man især kender fra anden del af trilogien, har deres egne problemer og vigtige beslutninger, de må træffe. Johannes' voksne datter Malene bor i London og har ikke megen kontakt med sin far. Sidst i bogen sker nogle voldsomme begivenheder, som jeg ikke skal afsløre her, men som overhovedet ikke passer til resten af bogen.
Første del af bogen er en realistisk hverdagsfortælling, der fungerer okay. - Sidste del er ikke helt god.
Sproget er jævnt og letlæst uden at svinge sig op til det helt store. Man får mest ud af læsningen, hvis man har læst de to første bind i serien først.

'Fortidens fodspor' af Hanne Bistrup. Forlaget Mellemgaard 2018, 212 sider

'Velkommen til Floras sommerkøkken' af Jenny Colgan

Hyggelig underholdningsroman fra det britiske. Passer fint til at tage med på stranden en varm sommerdag!
Flora lever det hektiske karriereliv som advokatsekretær i London, da en arbejdsopgave tvinger hende til at vende tilbage til barndomshjemmet på den nordskotske ø Mure. Her venter faderen, brødrene og hele det dagligliv, hun flygtede fra efter moderens begravelse for flere år siden. Tilbage hos familien må Flora genoverveje sit liv, de valg hun har taget og den håbløse forelskelse i sin flotte chef Joel. Hun genopdager sin mors gamle opskriftsbog og kærligheden til kogekunsten, da hun påtager sig at puste liv i en lille forladt bygning på havnen og åbner restauranten "Floras sommerkøkken". Og naturligvis møder hun også kærligheden!
Letlæst underholdningsroman, hyggelig - men også ret hurtigt glemt igen.

'Velkommen til Floras sommerkøkken' af Jenny Colgan. Cicero 2018, 393 sider.

'Mødre, døtre, søstre' af Emma Bess

Dansk debutant. Otte noveller om mødre, døtre og søstre omhandlende tætte relationer og forhold med mere afstand. Om længslen efter at komme tæt på dem, man elsker.
Den første novelle "Fest" handler om to søstre. Den yngste må indse at den ældre søster er ved at bevæge sig ind i voksenlivet og fjerner sig fra hende.
To andre søstre Mia og Maja er på en løbetur til badeanstalten og Mia funderer over sin egen afhængighed af søsteren Maja.
En andet novelle beskriver forholdet mellem en mor og datter. Moren er ved at finde sig til rette i et nyt liv og datteren føler sig lidt udenfor.
En anden ung kvinde er flyttet hjemmefra, men har lidt svært ved at slippe sin familie og takle den nye afstand, der er kommet mellem dem.
Fine tankevækkende noveller.

'Mødre, døtre, søstre' af Emma Bess. Rosinante 2018, 159 sider.

Forbi af Pia Juul

Jeg har lige læst Pia Juuls nye digtsamling. Titlen "Forbi" lyder måske lidt trist, og nogle af digtene er da også ret vemodige. De sætter ord på alt det forgængelige; alt det der ikke varer ved. Nogle af digtene minder dog også læseren om, at når noget er forbi, bliver der plads til noget nyt. En anden betydning af orden forbi bruges i samlingens første digte, der handler om at gå forbi. Forbi tiggerne i København og New York og føle et raseri over, at de findes, og over at man trods sit engagement og sine følelser alligevel bare går forbi.
Fin og tankevækkende digtsamling!
Et af de digte, jeg syntes bedst om, er dette:

Der er så meget jeg gerne vil nævne
for at holde det i live
og endnu mere jeg
ikke tør røre ved af frygt for
at det så vil dø

'Forbi' af Pia Juul. Asger Schnacks Forlag 2018, 45 sider.