Jeg blev færdig med denne bog for et par dage siden, og da jeg vågnede tidligt i morges, så jeg pludselig nogle andre ting i den - især i slutningen - som jeg ikke i første omgang havde fæstet mig så meget ved. Jeg vil ikke spoile handlingen, kun konkludere, at det er en roman om det ultimative svigt.
En far og hans datter Harriet tager med toget til Malma for at begrave en elsket kanin.
En mand og hans kone - Oskar og Harriet - rejser til Malma, fordi hun har noget vigtigt at vise ham.
En kvinde Yana rejser til Malma med et fotoalbum for at søge svar på de spørgsmål, som hun har til sin familiehistorie efter sin fars død.
Undervejs på togrejsen ser de forskellige personer tilbage på deres liv, der har været præget af opbrud, afsavn og svigt. Særlig barsk er beskrivelsen af den lille Harriet, der overhører forældrene skændes om børnene, da de skal skille. Både hendes far og hendes mor vil helst have søsteren Amelia...
Lige i starten er romanen lidt forvirrende, indtil man finder ud af, hvordan personerne hænger sammen. Og selv når man har styr på det, så gælder det om at holde tungen lige i munden for at holde styr på en historie, der springer meget i tid og sted. Hemmeligheder afdækkes og langsomt oprulles en kæde af begivenheder, der viser sig at få store konsekvenser for bogens personer.
En velskrevet roman, der bliver siddende i læseren og næsten gør fysisk - og i hvert fald psykisk - ondt. Måske en af den slags romaner, som man bliver nødt til at læse to gange?
'Malma Station' af Alex Schulman. Lindhardt og Ringhof 2023, 297 sider.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar