Charlotte Weitzes nye roman er lidt af en mundfuld. Velskrevet og fascinerende, men også nogle steder lidt svær at følge og forstå. Gennem hundrede års slægtshistorie følger vi en speciel familie, der lidt efter lidt forvandler sig til væsner, der kan leve mere i pagt med naturen.
I første del må Bror og Søster flygte ud i skoven sammen med deres forældre; man forstår at en krig tvinger dem. Mens forældrene forsvinder, overlever Bror og Søster, ensomme og i pagt med skoven. Som en slags moderne Adam og Eva skaber de et nyt liv, der er mere i overensstemmelse med skoven end dem selv.
I bogens anden del følger vi Johannes, der forvandler sig til Johanne og efter en ekspedition til Sydamerika kommer til Zarskoven, hvor han møder Esther og en flok nonner, der lever af sollys. Den grønne Esther, der også har desperat brug for lyset, bliver Johannes skæbne og mor til Viola og Lilly.
I bogens sidste del følger vi Johannes barnebarn Marie og oldebarnet Fine, og historien flyttes til det moderne USA, - og lidt ind i fremtiden. En vildtvoksende rose, der tager magten fra sine omgivelser, går som en rød tråd igennem hele romanen og skiftevis skræmmer og fascinerer.
Det var spændende at høre Charlotte Weitze fortælle om romanen på biblioteket i Nykøbing F. og se hendes ørkenrose folde sig ud..
'Rosarium' af Charlotte Weitze. Gutkind 2021, 414 sider.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar