I 1933 forsvinder den tre-årige Daniel under en forårssnestorm i Seattle. Hans mor Vera er fortvivlet, men der er ikke meget hjælp at hente hos politiet, og som ung, fattig, enlig mor har hun ikke mange muligheder. Næsten firs år senere graver journalisten Claire historien frem og forsøger at finde ud af, hvad der blev af den lille dreng. Claire har sine egne problemer og hendes ægteskab er i krise. Efterhånden som Claire bliver mere og mere optaget af Vera og Daniels skæbne, bliver det klart for hende, at nogen muligvis stadig forsøger at skjule sandheden om, hvad der skete for mange år siden. Romanen følger skiftesvis de to spor, der til sidst flettes perfekt sammen.
Det er en velskrevet og underholdende roman, der bliver mere og mere spændende undervejs. Samtidig er der også en del alvor i beskrivelsen af de fattige kvinders vanskelige forhold i 1930'erne.
'Brombærvinter' af Sarah Jio. Gads Forlag 2020, 374 sider
Ingen kommentarer:
Send en kommentar