Romanen tager udgangspunkt i tiden lige efter 2. verdenskrig, hvor brødrene Poul og Jens vokser op i en familie præget af drengenes fars tid i modstandsbevægelsen. Poul tager et ekstra ansvar for sin mor og lillebror, indtil han som 15-årig stikker til søs. Nu må lillebror Jens klare sig selv. Han er mere forsigtig end sin bror og klarer sig fint i skolen, går i gymnasiet og vil gerne være lærer. Poul er aktivistisk og vred, men ender efter nogle år på havet alligevel med også at tage en læreruddannelse.
De to brødre kommer ikke altid overens. Vi får fortællingen fra dem begge skiftevis, om kærerster, uddannelse og venskaber.
Bogen hænger sammen med "Godhavn" og "Karensminde", på den måde at det her er far Jens's barndomshistorie, der fortælles. "Vi er brødre" foregår derfor tidsmæssigt tidligere end de to andre bøger.
Fin slægtsfortælling om hvad der præger to brødre i forskellig retning.
'Vi er brødre' af Iben Mondrup. Gyldendal 2018, 547 sider.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar