I tredje del af fortællingen om Ingrid fra øen Barrøy er vi nået frem til 1946. Ingrids datter Kaja er blevet 10 måneder, og Ingrid begiver sig ud på en rejse for at finde frem til Kajas far; den unge russer Alexander, der overlevede det tyske transportskib Rigels forlis og reddede sig i land på Barrøy. Alexander flygtede i den sidste krigsvinter gennem Norge for at komme hjem til Rusland, og nu vandrer Ingrid afsted med Kaja i et sjal på maven og forsøger at følge den samme vej, som han må have fulgt. Hun finder husly undervejs og får mad til både barnet og sig selv af venlige mennesker, som hun hun møder på vejen. Alle steder spørger hun, om nogle husker at have mødt Alexander. Mange har imidlertid ikke rigtig lyst til at tale om de begivenheder, der fandt sted i slutningen af krigen, og Ingrid må mere eller mindre gætte sig til sandheden.
Tanken om bare at gå afsted med et barn på armen og stole på, at tingene nok skal ordne sig, er noget af det fascinerende og dragende ved denne historie. Og så kan Roy Jacobsen bare noget særligt med sproget; det er en utrolig velfortalt historie. Om et land og et folk efter en krig, om selektiv hukommelse og om en kvinde, der ikke vil give op.
'Rigels øjne' af Roy Jacobsen. Rosinante 2018, 206 sider.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar