torsdag den 22. december 2011

'Boomerang' af Tatiana de Rosnay

Antoine Rey har forberedt en fødselsdagsoverraskelse til sin søster Melanie, der bliver 40. Sammen tager de tilbage i tiden til barndomsparadiset Noirmoutier, hvor de indtil deres mors alt for tidlige død tilbragte alle deres somre. Minder fra fortiden dukker op, og netop som Melanie på hjemvejen vil fortælle Antoine noget vigtigt, skrider bilen ud, og hun kører galt.
Antoine er for et års tid siden blevet skilt fra Astrid, men han elsker hende stadig. Hun har mødt en anden mand Serge, der har overtaget Antoines plads, hans hus, bil og hund. Han er nu weekendfar til børnene Arno, Lucas og Margaux, og det er ikke altid helt let. Samtidig er hans arkiteketjob med mange besværlige kunder begyndt at kede ham, og han befinder sig i en midtvejskrise.
Det der driver romanen og holder spændingen i gang,  er ikke så meget beskrivelsen af Antoines liv, men snarere hans optrævling af begivenhederne i moderens sidste leveår og hendes død.
En underholdningsroman af de bedre!

'Boomerang' af Tatiana de Rosnay. Bazar 2011, 314 sider.

Ingen kommentarer: