På årets sidste dag blev jeg færdig med dette værk, som har været mit faglitterære projekt i 2021. Det er en omfattende beskrivelse af ulighedsregimernes historie, der leder hen til forslag til et mere retfærdigt samfund baseret på deltagersocialisme, hvor goderne er mere ligeligt fordelt. Piketty kommer vidt omkring: Her er kapitler om slavesamfundene, de gamle tredelte samfund, kolonisamfundene og ejersamfundene, der baserer sig på den private ejendomsret. Desuden kommer han ind på hvorfor uligheden har været stigende igennem de sidste 30-40 år, samt den udvikling, der har bevirket dannelsen af en brahmansk venstrefløj, som tilgodeser den højtuddannede elite. Overfor den brahmanske venstrefløj står en forretningsorienteret højrefløj, som fokuserer på den velhavende elite. Det giver plads til nativisme og nationalisme, men måske også til en gentænkning af det socialdemokratiske projekt?
Hans forslag til et mere lige og retfærdigt samfund indeholder tanker om borgerløn, progressiv beskatning, progressiv arveafgift og medarbejderindflydelse i virksomhedsbestyrelser. Han opererer også med en kapitalbevilling til unge voksne, der skal erstatte den private arveret.
Der er naturligt nok et ret stort fokus på Frankrig og franske forhold - fx fremkomsten af "De gule veste" i bogen.
Det er spændende tanker at læse om, og man skulle tro, at der kunne skabes et demokratisk flertal for visse af disse ændringer, da de vil komme flertallet til gode. Samtidig kan jeg godt mærke, at det med at røre ved den private ejendomsret er noget, der i hvert fald udfordrer min egen tankegang.
Tanker: Gad vide hvor mange af vores politikere og beslutningstagere, der egentligt har læst denne bog?
'Kapital og ideologi' af Thomas Piketty. DJØF Forlag og Informations Forlag 2020, 1035 sider
Ingen kommentarer:
Send en kommentar