onsdag den 15. maj 2013

'Canada' af Richard Ford

Dell beskriver den tid, hvor hans forældre begik et bankrøveri, og hans liv ændrede sig radikalt. Han var teenager, og hans forældre virkede som to helt almindelige mennesker. Han går ned i detaljerne i familiens hverdag i ugerne op til begivenheden, for at finde en forklaring på, hvad det var, der gjorde disse to mennesker til bankrøvere. Da forældrenes hentes af politiet overlades Dell og hans tvillingesøster Berner mere eller mindre til sig selv. De træffer forskellige valg, der gør, at deres liv bevæger sig i hver sin retning og Dell mister på den måde hele sin familie. En af moderens veninder sørger for, at Dell kommer afsted til Canada, hvor han skal bo hos den mystiske Arthur Remlinger. Og her må man sige, at den unge mand kommer fra asken og i ilden. Romanen beskriver rigtigt fint drengens ensomhed, og hvor alene hvert enkelt menneske står i verden. Skrevet i et flot sprog men desværre er handlingen lidt langtrukken, så bogen kræver en tålmodig læser.

'Canada' af Richard Ford. Tiderne Skifter 2012, 399 sider.

Ingen kommentarer: