søndag den 12. november 2023

'Johannesminde' af Sofie Jørgensen

Sidst i oktober havde jeg fornøjelsen af at interviewe Sofie Jørgensen, hvis debutroman Johannesminde udkom d. 2. november. Romanen er en fortælling om Lily, der vokser op på en stor gård på Sydfalster. Vi følger Lily fra 1935, hvor hun er knap 20 år og ca. 40 år frem. Lily har været ung pige i huset hos en apoteker-familie nord for København, men der er brug for hende hjemme på gården efter morens død, så Lily må komme hjem og overtage det tunge arbejde. Hun har drømme om at rejse og lære fransk, men ingen muligheder for at få dem opfyldt. Da gårdens fremtid kommer i fare pga. farens mangel på  økonomisk realitetssans, må Lily finde sin egen udvej. 
På mange måder bliver Lily et billede på de mange kvinder, der for bare få generationer siden nok havde fået stemmeret, men alligevel ikke havde ret meget at skulle have sagt over deres eget liv.
Det er en lavmælt hverdagsfortælling om et liv, der kan synes meget fjernt, uden at det egentligt er det.

'Johannesminde' af Sofie Jørgensen. Modersmål-selskabet 2023, 251 sider.

Ingen kommentarer: