En virkelig fin ungdomsbog om Simon, der skriver mails til den ukendte Blue, som han er ved at forelske sig i. Blue er en dreng, der går på den samme skole, men Simon ved ikke, hvem han er, ligesom han heller ikke selv har afsløret sin egen identitet. Simon har erkendt overfor sig selv, at han er homoseksuel, men han er ikke rigtig klar til at sige det til nogen endnu. Han vil helst være fri for, at de skal gøre et stort nummer ud af det. Men klassekammeraten Martin har fundet ud af hans hemmelighed og truer med at afsløre den for hele skolen, hvis ikke Simon samarbejder om at introducere Martin for en af Simons veninder Abby. Men kan han det? Og hvad vil alle vennerne sige? Leah og Nick, som han har kendt altid og Abby, der er relativt ny i vennekredsen... Og hvad med søde Cal fra dramaholdet; - kan det være ham, der er Blue?
Velskrevet fin ungdoms- og kærlighedshistorie, med gode dialoger og overvejelser.
'Simon vs. verdens forventninger' af Becky Albertalli. Høst & Søn 2016, 249 sider.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar