Denne novelle læste jeg højt fra til et højtlæsningsarrangement på biblioteket i oktober, hvilket viste sig at fungere fint.
Den kvindelige jeg-fortæller starter historien med den dag hendes far ringer og fortæller at moderen er død. Dette får hende til at tænke tilbage på en bestemt begivenhed fra barndommen; besøget af moderens søster Beryl, der kom helt fra Californien. Selvom moderen og Beryl har samme barndomshjem er der alligevel begivenheder, som de erindrer helt forskelligt, og som har påvirket dem meget forskelligt. Dette belyses i novellen, men også fortællerens egen erindring kommer på en prøve: Ændrer eller opfinder man erindringer i løbet af sit liv? - Og hvad sker der, når man kommer i tanke om, hvad der virkelig skete?
Alice Munro skriver vældig godt, næsten altid om mennesker og små afgørende begivenheder, der kan få større betydning, end man har regnet med. Denne novelle skulle efter sigende være en af hendes egne yndlingsnoveller...
'Forunderlig er kærligheden' titelnovelle fra novellesamlingen 'Forunderlig er kærligheden' af Alice Munro, Hekla 1991, 245 sider
Ingen kommentarer:
Send en kommentar