Den her bog har jeg lidt blandede følelser overfor. På sin vis synes jeg, det er en meget arogant fortælling. Portnersken Renee lever udadtil op til alle fordomme om en fransk portnerske: kraftig, krumrygget og halvgrim. - Men faktisk er hele hendes fremtoning bare en måde at skjule sig på. For i virkeligheden er Renee storforbruger af kultur; en rigtig intellektuel der ved alt det rigtige og forarges på de rige, "der burde vide bedre" og være klogere. - Hvorfor burde de egentligt det? I den bygning hvor Renee arbejder bor også den 12 årige Paloma, der må siges at være åndsbeslægtet med Renee. - Ligeså arrogant og nedladende overfor sine omgivelser, og med sprog og overvejelser man selv med meget god vilje har svært ved at tage for gode varer, kommende fra en 12-årig, - selv en overbegavet en af slagsen.
Første halvdel af bogen er næsten ikke til at holde ud, spækket med filosofiske overvejelser og referencer som den er. Men hvis man kan se disse udgydelser som en usikker kvindes måde at hævde sig på, så bliver bogen heldigvis bedre, da den japanske rigmand Ozu flytter ind i bygningen. Han ser Renee, som hun virkelig er og hun begynder også at turde se sig selv. Sidste halvdel af bogen er klart den bedste, man får perspektiv på historien og kommer frem til en delvis forståelse af Renee som person..
'Pindsvinets elegance' af Muriel Barbery. Tiderne Skifter 2009, 376 sider
Ingen kommentarer:
Send en kommentar