tirsdag den 26. juli 2011

'Jeg vil give dig verden' af Chufo Lloréns

En historisk roman om middelalderens Barcelona. Ala Falcones 'Fatimas hånd' og 'Havets katedral'. Kan også sammenlignes med Ken Folletts 'Jordens søjler', selv om den ikke helt kommer op på niveau med den.
Vores unge helt og hovedperson Marti er en bondesøn, der stiler højere. Han vil være borger i Barcelona og en arv fra hans far sætter ham i stand til at forfølge sit mål. Marti er forelsket i en velhavende pige og det største mål med hans stræben efter handelsmæssig succes er at gøre ham værdig til at bede om hendes hånd. Desværre er hun i kløerne på sin stedfar og bliver hans offer.
Der er to spor i romanen; i det andet følger vi greven af Barcelona, - eller især hans elskerinde Almodis, der får stor indflydelse  på grevskabets historie, da hun forlader sin mand og familie for at leve sammen med greven.
Spændende fortælling, god at slappe af med en regnfuld sommerdag.

'Jeg vil give dig verden' af Chufo Lloréns. Jentas 2010, 861 sider

Ingen kommentarer: