fredag den 28. november 2008

'Kafka på stranden' af Haruki Murakami

Vildtvoksende japansk mytologi...
Drengen Kafka Tamura løber hjemmefra på sin 15 års fødselsdag, han rejser til øen Shikoku, måske primært for at lede efter sin mor, der forlod ham, da han var 4 år gammel
En ung mand på et bibliotek; Oshima hjælper ham og her møder han også den spændende Fru Saeki.
Den ældre mand Nakata har mistet evnen til at læse efter en episode som barn. Til gengæld kan han tale med katte og en del andre ting. Han begår et mord - på kattedræberen Johnnie Walker og tager afsted; drages mod øen Shikoku. Undervejs får han følgeskab af den unge mand, lastbilchaufføren Hoshino, der hjælper ham.
Selv om de to hovedpersoner aldrig mødes flettes deres skæbner sammen, bl.a. af spådomme og overnaturlige begivenheder.
Det er en ganske kompliceret og meget facinerende fortælling Murakami her har skruet sammen. Om identitet, savn, sorg og det at komme overens med sin skæbne og sit liv.
Glæder mig til at høre hvad læsekreds 2 har fået ud af den...

Ingen kommentarer: