fredag den 20. juni 2025

'Fra en anden verden: den nye elites politiske værdier og perspektiver' af Johannes Andersen

 Den nye elite, som den defineres i denne bog, består af akademikere med lang videregående uddannelse, der er bosat i de større byer i Danmark. Denne elite er måske ikke så økonomisk magtfuld, som den traditionelle elite, til gengæld har den adgang til viden, informationer og er med til at sætte dagsordenen, når det kommer til vigtige områder som politik, klima, forandringer i samfundet m.m. I bogen sammenlignes den nye elites politiske værdier med andre klassers holdninger og værdier; de studerende, underklassen, pensionisterne, den højere og lavere middelklasse samt den traditionelle elite. Fælles for eliterne er at de ikke i særlig høj grad mener at der findes eliter i Danmark; tankevækkende!
Undersøgelsen bygger på spørgsmål besvaret i forbindelse med folketingsvalget i 2022.
Spændende emne, og selv teksten var velskrevet, men der var lidt for mange grafer og figurer for mig.

'Fra en anden verden: Den nye elites politiske værdier og perspektiver' af Johannes Andersen. Forlaget JLA 2024, 117 sider

Ingen kommentarer: