En varm sommerdag i 1998 efterlades 11-årige Jack og hans to yngre søstre i en bil der er brudt sammen. Børnenes gravide mor er gået for at ringe efter hjælp, men hun kommer aldrig tilbage.
Tre år senere forsørger Jack sine to søskende ved at begå indbrud. De tre børn bor alene og forsøger udadtil at opretholde en facade af normalitet, så ingen opdager, at de er alene.
I den samme by er gravide Cathrine While alene hjemme, da hun om natten hører nogen i huset. Hun rejser sig for at undersøge sagen, og da hun kommer tilbage til sin seng finder hun en kniv på sit sengebord og et kort med ordene: Jeg kunne have dræbt dig...
Herfra tager handlingen fart, det er en spændende og medrivende krimi, som jeg havde svært ved at lægge fra mig. (Men sådan har jeg det nu ofte med krimier.)
'Knæk' af Belinda Bauer. Jentas 2019, 333 sider.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar