Hvis man
interesserer sig for samfundsforhold og politik
- og samtidig læser bøger, - så
er det svært at komme udenom denne roman, der i Frankrig var genstand for en del debat, da den udkom i starten af året.
Handlingen foregår i et Frankrig, der i 2022 befinder sig lige på randen af borgerkrig. Linjerne er trukket skarpt op: En undergrundsbevægelse med rødder i Front National søger konfrontationen og Det Muslimske Broderskab
stiller med en kandidat til præsidentposten. Da muslimernes kandidat Ben Abbes går videre til anden runde beslutter socialisterne sig for at give ham deres opbakning for ikke at støtte kandidaten fra Front National.
Romanens hovedperson litteraturprofessoren Francois lever et stille liv med køberetter, sin passion for den franske forfatter Huysmans, som han i sin tid skrev speciale om, og et nyt forhold til en yngre kvindelig studerende hver år. – Han flyder meget med strømmen og er en ret provokerende karikatur på den intellektuelle vestlige mand: Hvis han bare får mad, sex og opmærksomhed, så er han i bund og grund rimelig medgørlig…
Romanens hovedperson litteraturprofessoren Francois lever et stille liv med køberetter, sin passion for den franske forfatter Huysmans, som han i sin tid skrev speciale om, og et nyt forhold til en yngre kvindelig studerende hver år. – Han flyder meget med strømmen og er en ret provokerende karikatur på den intellektuelle vestlige mand: Hvis han bare får mad, sex og opmærksomhed, så er han i bund og grund rimelig medgørlig…
Da den nye
muslimske franske præsident indfører en art Sharia-light, sker der en del forandringer i det franske samfund: Børnepengene sættes voldsomt op og de fleste kvinder trækker sig fra arbejdsmarkedet, hvilket betyder, at arbejdsløsheden falder markant. På Sorbonne, hvor Francois arbejder, bliver alle ikke-muslimske professorer fyret. – Med en fin pension
ganske vist, men Francois begynder alligevel at overveje sine muligheder. Skal
han konvertere? – Er der egentligt ikke ret mange fordele ved islam? – Polygami
fx?
Det er kras samfundskritik, godt nok i et ret intellektuelt sprog og med en del indforståede
bemærkninger, der gør bogen lettere at gå til, hvis man har et vist kendskab
til franske forhold. Alligevel blev jeg revet med af den provokerende
fortælling, der kører begivenhederne helt ud over kanten.
Nogle har
opfattet bogen som en islamofobisk bog, og forfatteren er kendt for sine negative holdninger til islam, - og til monoteistiske religioner i det hele taget. Umiddelbart vil jeg snarere tilslutte mig dem, der
mener, at det er en sort satire over den hykleriske jeg-fortæller, der egentligt
bare søger det letteste, følger med strømmen og gerne tager en ny religion og et par hustruer med
i købet…
En dystopi, men samtidig en utopi, der alligevel kommer til at virke lidt urealistisk (håber jeg) - for både feministerne og kvindebevægelsen i det hele taget glimrer ved deres fravær i fortællingen...
En dystopi, men samtidig en utopi, der alligevel kommer til at virke lidt urealistisk (håber jeg) - for både feministerne og kvindebevægelsen i det hele taget glimrer ved deres fravær i fortællingen...
Bogen udkom på fransk d. 7. januar 2015, og var den dag forsidehistorie på Charlie Hebdo. Senere samme dag ved vi alle, hvad der skete... Herefter aflyste forfatteren sin promotion–tur for bogen.
'Underkastelse' af Michel Houellebecq. Rosinante 2015, 285 sider.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar