Jeg har ikke tidligere læst noget af Lucinda Riley, men hun hører afgjort til i den bedre ende af underholdningsgenren. Så har man lyst til en underholdende uforpligtende læseoplevelse, så er den et godt bud, - også selv om de forskellige spændingstricks er set en del gange før.
Efter en kort prolog, hvor den gamle indiske kvinde Anahita i år 2000 fylder 100 år og samler sin familie omkring sig, føres læseren tilbage i tiden: Anahita kommer fra en respektabel men fattig indisk familie. Da hun som barn møder den indiske prinsesse Indira åbner der sig nye muligheder for hende. Hun følger prinsessen til England og får mulighed for at få en uddannelse der. I England møder hun Donald Astbury, der er arving til det smukke afsidesliggende gods Astbury Hall, og en umulig kærlighedshistorie udspiller sig.
Mange år senere kommer Anahitas oldebarn Ari til London på jagt efter oplysninger om sin oldemors historie. På Astbury Hall møder han den amerikanske skuespiller Rebecca, der er i gang med at indspille en film. Sammen forsøger de at finde ud af hvad der i virkeligheden skete, da Anahita for mange år siden måtte efterlade sin søn og flygte tilbage til Indien.
De to spor i romanen fortælles parallelt og rummer begge både drama, spænding og romantik.
'Midnatsrosen' af Lucinda Riley. Cicero 2015, 555 sider.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar