Igennem flere generationer har de to familier Ingham og Swann boet og arbejdet på godset Cavendon Hall. Inghams som ejere og Swann som tjenere. Bogen er nr. 2 i serien og året er nu 1926. Den unge smukke Cecily Swann er en talentfuld designer med egen butik i London. Siden bruddet med Miles Swann har hun undgået kontakt med Cavendon, men nu kalder Miles far jarlen de to familier sammen. Måske er de sociale skel rykket så meget, at de to unge alligevel har en chance? - Der er dog det problem, at Miles har giftet sig, og at hans hustru ikke ønsker at blive skilt.
Tiden sidst i 1920'erne er økonomisk ustabil og Miles' 4 søstre træder i karakter i deres iver for at redde godset, der efterhånden har brug for en omfattende renovering.
Trivi-litteratur i stil med Danielle Steel. Om aristokrati og overklasse, overflade og mode. Smukke kvinder og perfekte mænd, de gode mod de onde... Uforpligtende hyggelæsning. Men det kræver, at man kan se bort fra det dårlige klichefyldte sprog, de mange gentagelser og selvfølgeligheder, - og det bliver ærlig talt lidt svært i længden.
'Cavendons døtre' af Barbara Taylor Bradford. Det Blå Hus 2015, 400 sider.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar