Endnu en tankevækkende og fantastisk god bog af den nigerianske forfatter.
Kambili og hendes bror Jaja er underkuede og undertrykte af deres fars strenge katolske regler, der indebærer hårde fysiske afstraffelser og ikke levner plads til medmenneskelighed.
På en ferie hos fasteren Ifeoma oplever de to teenagere pludselig at man kan tale sammen hen over middagsbordet, le sammen, lave mad sammen, slappe af og se TV.... Den 15-årige Kambilis første forvirrede indtryk af, at verden kan se anderledes ud end den gør hjemme hos mor og far er blændende godt beskrevet, og langsomt i takt med den unge piges opvågning får man indblik i en forfærdelig barndom. Det er universelt og det må næsten ende galt...
2 kommentarer:
Er det ikke hende med "En halv gul sol"? Den er jeg ved at læse til min læseklub. Egentlig troede jeg ikke, at jeg kunne blive grebet af andet end europæiske/amerikanske forfattere, men jeg har nok taget fejl. Adichie skriver rigtig godt. Via din anmeldelse glæder jeg mig nu også til hendes næste bog.
Jo, det er den samme forfatter, hun er rigtig god!
Send en kommentar