Mathilde er projektleder i en større virksomhed i Paris. Hun har altid elsket sit job, men efter at hun på et møde udtrykte uenighed med sin chef, er hun blevet kørt fuldstændig ud på et sidespor. Den ene ydmygelse efter den anden bliver hverdag for hende. Hun inddrages ikke længere i beslutningerne, og en dag møder hun op og opdager, at hendes kontor er blevet givet til praktikanten.
Thibault er læge i Paris og kører ofte ud for lægevagten. Han har lige gjort det forbi med en pige Lila, som han stadig elsker. Hun er imidlertid ikke i stand til at elske ham tilbage, og han orker ikke at blive ved med at forsøge at vinde hendes kærlighed.
Vi følger disse to mennesker gennem en enkelt dag i Paris; d. 20. maj. De er begge et meget sårbart sted i livet. Gennem tilbageblik får vi et fint indblik i deres liv og de begivenheder, der har bragt dem til det sted, hvor de befinder sig nu. Mathilde er alene med sine tre drenge, fordi hun mistede sin mand for en del år siden. Thibault havde en drøm om at blive kirurg, men den brast, da en ven i arrigskab smækkede en bildør over hans hånd, så han mistede tre fingre.
Skildringen af mobningen på Mathildes arbejdsplads er bogens stærkeste del, - men også dyster læsning. Selv om Delphine de Vigan skriver godt, så er denne fortælling ikke sammenhængende nok til at bringe den op mellem forfatterens bedste udgivelser.
'Underjordiske timer' af Delphine de Vigan. Peoples Press 2020, 246 sider
