Forfatteren sætter fokus på menneskets fortrængninger og på alle de historier, vi fortæller os selv. Det er en ret dyster og deprimerende bog. Hvad er det politikere og embedsmænd taler om, når de taler om grøn omstilling? Hvis man kigger på de nøgne tal, så findes der ingen grøn omstilling, selv om det er en historie vi gerne vil fortælle os selv. Vores el-biler er ikke en del af en grøn omstilling, men snarere en del af en historie vi fortæller os selv om, hvordan vi er i gang med at omstille os til en mere bæredygtig livsstil. Men fakta er (måske?) at vores civilisation simpelthen ikke er bæredygtig. I hvert fald ikke, når vi er såd mange mennesker, som vi efterhånden er. Kan vi finde ind til kernen af hvad det vil sige at leve? Kan vi leve på en anden måde? Med stor sandsynlighed er svaret nej.
Jeg har lidt svært ved at se det mørke håb, men de grønne løgne er ret lette at få øje på. Det er bare virkelig svært at se, hvad vi kan gøre ved det. Så velskrevet, men også ret deprimerende læsning.
'Bag litiumbjergene: om grønne løgne og mørkt håb' af Theis Ørntoft. Gyldendal 2026, 106 sider
Ingen kommentarer:
Send en kommentar