Dette er den fjerde bog i serien om Ingrid fra Barrøy, - og jeg kan anbefale at man både læser dem i rækkefølge og ikke lader der gå for lang tid imellem hver roman. Det irriterede mig nemlig lidt under læsningen, at jeg ikke kunne huske alle detaljer og personernes relationer til hinanden. Tidsmæssigt er det efter krigen, og Ingrid er tilbage på øen efter rejsen til fastlandet for at lede efter sin datters far. Ingrid tager mælkeskipperens dreng Mathias til sig velvidende at Mathias' far i virkeligheden er en tysk soldat. Drengens unge mor giftede sig af nød med mælkeskipperen, som hun senere forlod. Ingrid hører at hun har fundet sammen med tyskeren igen, og gennem årene vokser hendes angst for at forældrene skal gøre krav på deres søn. Fine underspillede beskrivelser af livet på den norske ø i en tid under hastig forandring. Og en tragedie undslipper man heller ikke...
'Bare en mor' af Roy Jacobsen. Gyldendal 2022, 251 sider
Ingen kommentarer:
Send en kommentar