Evangeline er efter sin fars død helt alene i verden. Hun bliver nødt til at tage arbejde som guvernante i et herskabshus i London. Her forelsker hun sig i husets søn og bliver gravid. Han har foræret hende en dyrebar ring, men Evangeline bliver beskyldt for at have stjålet ringen og kastes i fængsel. Hun dømmes til 14 års straffearbejde i Australien. I fængslet og på skibet møder hun to andre kvinder; den barske Olive, som lærer hende noget om overlevelse og den unge Hazel, der er jordemor. Og hende vil der blive brug for, da Evangelines barn vil blive født på havet.
I Australien er den indfødte Mathinna blevet fjernet fra sin familie og anbragt i guvernørens fmailie, for at finde ud af om hun kan opdrages til at blive en civiliseret person.
De forskellige personers liv flettes sammen og det er en barsk fortælling om umenneskelige vilkår, hvor kvinder havde brug for al deres styrke for at overleve i en barsk verden.
'De forviste' af Christina Baker Kline. Gads Forlag 2022, 376 sider
Ingen kommentarer:
Send en kommentar