Anja har styr på sit liv; alt kører på skinner. Hun er relativt nyuddannet, har fået gang i en karriere og er endelig flyttet fra sin eks-kæreste Max, da hun finder ud af at hun er gravid. Graviditeten er absolut ikke planlagt og drømmefyren Aksel, som er far til barnet, har hun ikke længere kontakt til. Efter bruddet med Max bor hun i en lånt lejlighed, der ikke egner sig til et barn, - og vil hun overhovedet have et barn? Vi følger Anjas mange overvejelser i forhold til job, familie og hverdagslogistik, og i tilbageblik får vi historien om forholdet til Aksel.
En romantisk feel-good fortælling, der er godt skrevet og fortalt. Titlen hentyder til de "kvotejobs" som virksomheden har oprettet til kvinder, men det er ikke en problematik, man rigtig kommer i dybden med.
'Kvotekvinde' af Estrid Dyekjær. Byens Forlag 2021, 264 sider
Ingen kommentarer:
Send en kommentar