Romanen er en skarp ironisk kommentar til USA og amerikanernes valg af Donald Trump som præsident. På det stolte skib Æren skal der vælges ny kaptajn, og på en eller anden uforklarlig måde lykkes det skibets beboere at vælge den mand, der er allerdårligst egnet til jobbet.
Den nye kaptajn har intet begreb om at styre et skib. Han fyrer hele besætningen og lytter i stedet til en stemme fra udluftningskanalen, der giver ham gode råd. Han begynder at smide folk over bord og indleder i det hele taget et tyrannisk og uintelligent regime baseret på pludselige indfald og fornemmelser.
Kaptajnen bliver til sin store glæde venner med et par andre piratkaptajner, der snart begynder at chikanere Ærens indbyggere og overgår kaptajnen selv i ondskabsfulde overgreb.
Parodien og ironien bliver lidt for tyk for mig. Hvis den så endda havde taget fat på spørgsmålet omkring hvorfor skibets beboere finder sig i kaptajnens luner, og hvordan han overhovedet blev valgt, så kunne det måske havde været interessant, men den bliver meget ensidig i sin fremstilling af kaptajnen og hans følgere. Læs hellere Dave Eggers 'Paraden', den var meget bedre.
'Kaptajnen og Æren' af Dave Eggers. Turbine 2020, 115 sider.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar