Anna Kerrigan arbejder på Brooklyn Orlogsværft med at samle og kontrollere maskineri til den amerikanske krigsmaskine under 2. verdenskrig. I sine pauser beundrer hun de dykkere, som hun kan se fra sit vindue og ønsker at kunne gøre det samme som dem. Anna er en stædig pige, der ikke vil opgive sin kamp for at få lov til at arbejde med det hun brænder for, - men en kvindelig dykker i 1942? - Det er der endnu ikke nogen, der har hørt om!
Annas far Eddie har været sporløst forsvundet i flere år. Inden han forsvandt var Anna som barn ofte med ham på forretningsbesøg. I den forbindelse traf hun natklubejeren Mr. Styles, og hun har altid siden haft en fornemmelse af, at han måske har noget at gøre med farens forsvinden. Da hun nu møder Mr. Styles igen, indleder hun et forhold til ham, for måske på den måde at få klarhed over, hvad der skete med hendes far. - Men Mr. Styles har tætte forbindelser til New Yorks kriminelle underverden, og det er ikke ufarligt at blande sig i hans aktiviteter..
Sprogligt virker romanen lidt kringlet indimellem, men plottet er godt og historien interessant, - og så kan man bære over med meget. Så alt i alt en spændende læseoplevelse, der både giver et fint portræt af forholdet mellem far og datter samt et godt tidsbillede af New York under krigen, hvor kvinderne på mange måder tog magten på hjemmefronten, - i hvert fald for et stykke tid.Annas far Eddie har været sporløst forsvundet i flere år. Inden han forsvandt var Anna som barn ofte med ham på forretningsbesøg. I den forbindelse traf hun natklubejeren Mr. Styles, og hun har altid siden haft en fornemmelse af, at han måske har noget at gøre med farens forsvinden. Da hun nu møder Mr. Styles igen, indleder hun et forhold til ham, for måske på den måde at få klarhed over, hvad der skete med hendes far. - Men Mr. Styles har tætte forbindelser til New Yorks kriminelle underverden, og det er ikke ufarligt at blande sig i hans aktiviteter..
'Manhattan Beach' af Jennifer Egan. KLIM 2017, 388 sider.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar