Laura Ringo debuterer med denne fine ungdomsroman, der handler om at flytte hjemmefra og afprøve alle aspekter af voksenlivet.
Karla er flyttet til Odense for at studere journalistik. - Mest fordi andre mener, at det er noget for hende. - Og fordi hun trænger til at komme hjemmefra og komme i gang med det at være voksen. Det er nu ikke så meget tid hun får brugt på universitetet, - i stedet har hun travlt med at udforske andre sider af livet. Grænselandet mellem venskab og erotik afsøges i forholdet til de fyre hun møder bl.a. Viktor, der hurtigt flytter ind hos hende, men insisterer på at han har en anden kæreste. Viktor er på mange måder hendes modsætning; upålidelig og impulsiv, - og Karla lærer meget om voksenlivet af ham, - selv om han ikke har styr på så meget i sit eget liv.
Bogen balancerer meget fint mellem at være tragikomisk, underholdende og seriøs. Skrevet i et legende fint sprog. Indeholder også en fin skildring af en juletur til Søllested på Lolland, hvor Karla kommer fra.
'Cremasterrefleksen' af Laura Ringo. Gyldendal 2017, 187 sider.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar