Arnulf er ubesindig, ung og egoistisk. 16 år gammel. Efter en ældre brors død og et opgør med sin anden bror må han flygte fra sit hjem ved Egilssund sammen med nordmanden Toke. De drager først til Tokes hjem i Norge og derfra videre på vikingetogt. Den unge Arnulf kommer ud for mange voldsomme eventyr, han møder kristne munke og sammen med en flok jomsvikinger kommer han til datidens storborg: Jomsborg. Et løfte givet i fuldskab til den danske konge Svend bringer jomsvikingerne på togt til Norge og Arnulf følger med dem. Under alle sine voldsomme eventyr følger billedet af den smukke Frejdis ham, og lidt efter lidt gør han op med sig selv hvilken slags mand, han vil være. Men det store slag mod den norske jarl Håkon går ikke helt efter jomsvikingernes hoved.
En af de bøger jeg har arvet fra min mors samling. Jeg kan huske, at hun var ret optaget af den og mente, at mine store drenge godt kunne læse den. Og det er lidt af en røverroman, med mange eventyr, men også ret voldsom og blodig.
Samlet udgave af 'Arnulf' og 'Veulf' af Susanne Clod Pedersen. 2011, 602 sider
Ingen kommentarer:
Send en kommentar