'Livet' af Alice Munro

Dejlig novellesamling fra en af novellekunstens mestre. De er alle værd at læse, men hvis jeg skal fremhæve et par stykker, bliver det følgende:
'Grusgraven' hvor jeg-fortælleren beretter om barndommen sammen med søsteren Caro i de glade 70'ere, hvor mor flytter ud i en campingvogn sammen med en anden mand end far. De to børn er meget overladt til sig selv og sammen med hunden Blitzee færdes de rundt i området. Her findes også en grusgrav, hvilket bliver skæbnesvangert. Fokus er ikke kun på den ulykke, der sker, men også på mødet med stedfaren mange år senere.
'Et paradis', hvor jeg-fortælleren, en teenagepige i en periode skal bo hos sin moster og onkel, fordi hendes forældre er rejst til Afrika for at gøre gode gerninger. Beskrivelsen af den dominerende onkel og mosterens underkuede angst er meget virkelig og pigens reaktion på det hun ser kan virke overraskende, men alligevel naturlig. Og slutningen efterlader trods alt en med et lille håb.
'Corrie' om et umage par; en velhavende yngre kvinde og hendes gifte elsker. Om hvordan hun finder ud af, hvorfor han egentlig har et forhold til hende.
'Dolly' - om en ældre kvindes jaloux reaktion, der kommer helt bag på hende selv, da hendes 83 årige mands ungdomskæreste pludselig dukker op.
Velskrevne anbefalelsesværdige noveller, der går tæt på menneskers reaktioner eller mangel på samme i pressede eller usædvanlige situationer.

'Livet' af Alice Munro. Gyldendal 2014, 308 sider.