tirsdag den 18. juni 2013

'Kierkegaard - når han er bedst og værst'

Som helhed synes jeg bogen giver et interessant indblik i, hvor forskelligt man kan opfatte og bruge Kierkegaard. Personligt kan jeg bedst lide de afsnit, hvor den skrivende forholder sig meget konkret til, hvordan de bruger Kierkegaard i hverdagen. Så mine favoritafsnit blev Pia Søltofts og Lotte Holms bidrag til bogen. Pia Sølvtoft skriver om kærligheden og angsten og Lotte Holm om ledelse og forholdet til andre mennesker. Begge formidler deres stof på en personlig måde, der taler direkte til læseren.
Men der er naturligvis meget at hente også i de andre kapitler, nogle af dem bliver dog lige videnskabelige nok, hvilket gør at helhedsindtrykket bliver lidt ujævnt.

'Kierkegaard når han er bedst og værst' Redigeret af Joakim Garff. Kristeligt Dagblads forlag 2013, 230 sider.

Ingen kommentarer: