lørdag den 12. januar 2008

'Høegs kostskole' af Torry Gredsted

Ja det er lidt pinligt at læse sådan en outdated bog op for sine drenge, når man tilmed er bibliotekar og burde kunne finde på noget bedre. Men vi startede i juleferien og det var hvad vi lige havde i huset..., - bortset fra Harry Potter, som de ikke er helt med på endnu...
Den handler om en kostskoledreng, der må så grueligt meget igennem, før alt til sidst ender lykkeligt, og foregår i en tid, hvor raske drenge tog koldt brusebad hver morgen og ikke gik af vejen for et hurtigt slagsmål.
Den er i hele sprogbrugen og den moraliserende handling faktisk forældet. Hvad var det mon man selv så i den slags bøger, da man var 11 år? Og ser børn i dag det samme? Mine drenge var mest optaget af et flot hulebyggeri i skoven og orienteringsløbet, som vores drengehelt (naturligvis) vinder.

Ingen kommentarer: