mandag den 17. september 2007

Mærkedage af Jens Smærup Sørensen

Temaet i Jens Smærup Sørensens nyeste roman er den danske bondekulturs opløsning, beskrevet med udgangspunkt i to familier fra gårde i landsbyen Staun. Der tages udgangspunkt i tre store fester; en konfirmation, et sølvbryllup og en 60 års fødselsdag i henholdsvis 1934, 1967 og 2003. Det er ikke fordi der er den store fremadskridende handling, men der er nogle virkelig gode betragtninger indimellem. F.eks. da sølvbruden holder tale for sin gom, en tale der, - på trods af de pæne ord - i gommens hoved kun understreger hans egen uduelighed...
Han giver et godt billede af bondekulturens opløsning, sproget er i orden, men selve handlingen er efter min mening lidt tynd. Faktisk havde jeg nok ikke læst den færdig, hvis ikke det var fordi jeg skulle, - til RomanklubbenGuldborgsund bibliotekerne.

Ingen kommentarer: