Den aldrende jomfru Maria bor i et hus sammen med nogle mænd, der både passer på hende, men som hun også opfatter som sine vogtere. De vil have hende til at fortælle om sin søn Jesus, men i virkeligheden har de kun brug for en redigeret version af Marias fortælling, en version de kan bruge i den religion, de er ved at bygge op. De ønsker således ikke, at alt hvad hun har at fortælle, skal komme frem. Maria ser tilbage på sit liv med sønnen Jesus, beskriver frustrationen, savnet og skyldfølelsen. Hun fortæller her sin egen uredigerede beretning om livet med ham, hans død og tiden efter ham.
Det er et alternativt bud på historien, der ikke lægger sig op af biblens version, snarere tværtimod. En form som også Marianne Frederiksson og senest Jose Saramago har brugt i deres romaner.
'Marias testamente' af Colm Tóibín. Tiderne Skifter 2013, 118 sider.
2 kommentarer:
Det er en spændende tanke, der ligger til grund for historien. Jeg har læst den tidligere på året. I øvrigt kan jeg anbefale Brooklyn af samme forfatter, hvis du ikke allerede har læst den.
Jeg har ikke fået læst Brooklyn, selv om jeg også har fået den anbefalet af en kollega. Håber at jeg får tid på et tidspunkt...
Send en kommentar