Fin digtsamling, der har fokus på et forhold mellem to søstre, der har forskellig far. Med udgangspunkt heri undersøges også hudfarveproblematikker, det at være sort, hvid, mulat, set fra både barnets og den unge kvindes synspunkt. Jeg synes bedst om den første del, hvor forholdet til lillesøsteren er i centrum. Digtene om barndommens land, at vokse op i en familie med dine, mine og vores børn rammes i en helt præcis og meget fin tone. Den afstand der skabes, det tab der opleves, da søsteren flytter væk og prioriterer anderledes er meget fint beskrevet.
'Man kan være bedste venner
så længe forbindelsen varer.
Man kan næsten aldrig bevare venskabet
når forældrenes forhold er slut'
'Du tager altså til Danmark og er her nogle dage.
Du sidder ved mit runde spisebord,
rokker frem og tilbage i min gyngestol, rynker panden.
Når du tager afsted herfra, rejser du hjem.
Jeg har ikke noget at være her for,
siger du til mig flere gange.'
'Atlanterhavet vokser' af Julie Sten-Knudsen. Gyldendal 2013, 101 sider.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar