På en bjergside i det nordlige Indien med udsigt til Himalayas tinder bor en gammel dommer i et faldefærdigt stort hus sammen med sit barnebarn Sai, sin kok og hunden Mutt. Det lyder måske romantisk, men det er det langtfra. Romanen er nærmest et studie i hjemløshed, fremmegjorthed og en søgen efter et sted at høre til.
Ved bogens start bliver huset beboere udsat for et røveri, hvor bl.a. dommerens gamle geværer bliver stjålet. Det er de nepalesiske oprørere, der kæmper for selvstændighed og nu vender op og ned på lillebyens hverdag og rutiner.
Lidt efter lidt oprulles historien om den vestliggjorte indiske dommer, der ikke kan finde sig til rette i sit eget land, den unge forældreløse Sai og hendes forelskelse i huslæreren Gyan, kokken og hans søn Biju, der lever som fattig illegal indvandrer i USA.
Bogen er skrevet med en stor grad af humor og selvironi i et meget ordrigt sprog. En af de episoder, jeg bed mærke i, var den måde Sai prøver at skjule sin kærlighedssorg på. - Ved at camouflere den først som influenza, dernæst som et andet savn. Jeg hørte den på lydbog, hvilket kan anbefales.
Læst til læsekredsen på Guldborgsund-bibliotekerne
Hør forfatteren fortælle om bogen her.
'Det tabte land' af Kiran Desai. Aschehoug 2007, 429 sider
Ingen kommentarer:
Send en kommentar