lørdag den 12. maj 2012

'Solen går sin gang' af Ernest Hemingway

Roman om en flok rodløse mennesker i 1920'ernes Paris, der har svært ved at give slip på den ungdom, de egentlig er ude over. Hovedpersonen er den amerikanske journalist Jake der er forelsket i Brett, mens han samtidig er hendes bedste ven. Brett er ved at blive skilt fra en mand, skal giftes med en anden og tager på weekend med en tredje. De fører et løssluppent og kaotisk liv, fuldt af druk, barer og rejser.
Historien om den rodløse ungdom er tidløs. Kærlighedshistorien er fortvivlet, men alle handlinger beskrevet på en fatalistisk måde, så man tænker, at det naturligvis ikke kan være anderledes, selv om man måske kan undre sig over mændenes tilgivende overbærende natur. Det gammeldags og charmerende ved romanen er især rejsebeskrivelserne fra 1920'erne Frankkrig og Spanien, men også sproget og samtalerne personerne imellem.. Jeg brød mig ikke om de detaljerede beskrivelser af tyrefægtningen; det er meget svært at forestille sig nogen skønhed ved den sport, synes jeg, men ellers var det en dejlig roman; god læseoplevelse. Meget reflekterende uden at være udpenslende.

'Solen går sin gang' af Ernest Hemingway. Lindhardt og Ringhof 2001, 224 sider. Oprindelig udgave: 1926

Ingen kommentarer: